Søg og bestil overnatning
Typisk Kiel
Skoleskibet Gorch Fock

Gorch Fock II blev i 1958 bygget på værftet Blohm + Voss og har herefter ageret som skoleskib for den nyopståede tyske marine. Idag har skibet stadig en betydelig rolle i uddannelsen af den tyske marine og hører under marineskolen Mürwik. Dets hjemhavn er her i Kiel og normalt har det sin kajplads ved Tirpitz-molen - i øjeblikket ligger skibet dog i Bremens havn, da det undergår en større renovering.
Kieler Sprotten

Vidste du, at Kieler Sprotten (brislinger) faktisk slet ikke stammer fra Kiel? Men hedder sådan, fordi de blev lastet og eksporteret med tog til hele Europa fra Kiel. Oprindeligt kommer brislingerne fra den nærliggende by Eckernförde. Kieler Sprotten er en ægte holstensk specialitet og sælges typisk i flade kasser af råt træ i forskellige størrelser. De kan spises hele - inklusiv hoved og hale („mit Kopp un Steert“)!
Foruden de ægte Kieler Sprotten er der også en populær chokoladeversion, der minder om „kattetunger“ og som i form og emballage imiterer fiskespecialiteten. De såkaldte „Schokosprotten“ kan fås hos turistinformationen i Kiel og i udvalgte butikker. I overført betydning står udtrykket „Kieler Sprotte“ desuden for „Kieler Jung“, altså en person, der har boet længe i byen eller en som er indfødt Kieler.
Kieler-tøj

Matrostøjet som uniform er i nyere tid blevet indført som matrosernes beklædning og det består af bluse, bukser og matroshat. I det 19. århundrede blev matrostøjet et populært klædningsstykke til drenge, senere hen også til piger, men her blev bukserne erstattet med en nederdel. Det tyske matrostøj blev i tiden under "Deutsches Reich" (1871-1945) produceret centralt i Kiel, hvilket er grunden til, at det fik tilnavnet „Kieler-tøj“. Til den dag i dag er matrostøjet stadig udbredt i den tyske marine, hvor det bæres af både menige og underofficerer.
Kielerkanalen

Kielerkanalen er verdens mest befærdede kunstige vandvej og forbinder Nordsøen med Østersøen. Det sparer skibene for den længere tur rundt om Skagerrak på Danmarks nordspids. Den næsten 99 kilometer lange kanal løber tværs igennem Slesvig-Holsten fra Elbens munding ved Nordsøen og hele vejen til Kielerfjorden ved Østersøen. Den nuværende vandvej blev åbnet i 1895 som Kaiser-Wilhelm-Kanal og hed sådan frem til 1948, hvorefter den skiftede navn til Nord-Ostsee-Kanal (på dansk: Kielerkanalen). En seværdighed på denne forbindelse er jernbanehøjbroen i Rendsborg og svævefærgen, der hænger nedenunder.
THW Kiel

De tyske rekordmestre i herrehåndbold, THW Kiel, er byens varemærke på sportsfronten.
10 af de 13 tyske mesterskaber, som "Zebraerne“ har vundet, ligger inden for de seneste 15 år. Modstanderne frygter især "gåsehudsatmosfæren“, der er på klubbens hjemmebane i Sparkassen-Arena, hvor der er plads til 10.250 tilskuere og altid bliver udsolgt. I 2007 kronede håndboldspillerne sig endeligt som heltene i den slesvig-holstenske hovedstad - i to spændende finalekampe mod ærkerivalerne fra Flensborg besteg "Zebraerne" den europæiske trone og sikrede sig for første gang titlen som vinderne af Champions League. Da det i denne sæson desuden lykkedes at vinde den tyske pokalfinale og det tyske mesterskab, blev Kiel efter "Triple-Triumpfen" kort og godt erklæret for „Håndboldens Kongerige“.
Camp 24/7

Sejl kursene i Camp 24/7 hjælper iser børn og Teenager fra 6-18 år med at få noget Prøveoplevelser i at sejle. De får deres første sejloplevelser på træningsbåde som Optimisten, O'pen SKIFFs, c55-Jollen og Skippi-Yachten 650 Cruiser. Om aftenen er der ellers også prøverejser for voksne. Sejl kursene bliver instrueret af meget godt uddannede sejltrænere, som arbejder sammen med assistenter. Under ugen, når der er skole, er det altid om eftermiddagen, i de slesvig-holstenske ferier er det både om formiddagen og eftermiddagen.
Die vigtigste informationer:
Hvert år fra maj til september er Camp 24/7 i Kiel. Deltager kan komme fra flere end 30 kurse, da der ligger både klart til dem alle. Til mange af kursene er en tidligere tilmelding nødvendig, men om weekenden, hvor der er Open Camp, kan alle være med – så længe der er pladser tilovers.
Projektet bliver gennemført af Landeshauptstadt Kiel i sammenarbejd med Kiel-Marketing GmbH og Stadtwerken Kiel AG og 100 andre partner. Stadtwerke Kiel AG er hovedsponsor.
Ved yderlige spørgsmål kan du ringe til Camp-Hotlinen 0431/240 00 70